Nytænkende dansk interiør.

Om Design By Dane

Design By Dane er et dansk design studio med en mission om at skabe nytænkende danske interiør produkter, med afsæt i nordisk æstetik, stolte danske møbeltraditioner og godt håndværk.

Designstudiet, der er etableret i 2015, har base i det kreative udviklingsmiljø i Aarhus, hvor vi gennem gensidig sparring og inspiration er med til at sætte agendaen for fremtidens design.

Et fælles, skandinavisk formsprog gennemsyrer Design By Danes designudtryk – vi tænker i et enkelt formsprog, nye funktioner og overraskende detaljer, når vi udvikler møbler og accessories tilpasset tidens behov.

Vi formgiver og arbejder gerne i materialer, som i struktur og formsprog understreger den linje vi står for, og vi kombinerer forskellige materialer som træ, glas, læder og metaller for at skabe spændende og anderledes designudtryk i vores produkter.

Ved at tænke anderledes og tage udgangspunkt i brugerens behov ønsker vi sammen med vores producenter at fremme nutidig dansk design - vi designer moderne løsninger, som opfylder både funktionelle og æstetiske behov hos brugeren. Det kan blandt andet være møbler til små boliger i Europas hastigt voksende metropoler. Men det kan også være så simpelt som at skabe et elegant møbel med den designbevidste forbruger for øje.

Bag Design By Dane står den århusianske designer og møbelsnedker Mikkel Vandborg, som har arbejdet med formgivning, møbler og design i mere end 10 år. Fra den spæde start i et offentligt snedkerværksted i Aarhus, er virksomheden siden vokset til et design studio, som i dag samarbejder med erfarne møbelproducenter om produktion og distribution af virksomhedens designs.

Mikkel Vandborg/Design By Dane er støttet af Statens Kunstfond.

Kontakt & kaffe